Våbenloven for Spejdere
FDF har spurgt Købehavns Politi og fået følgende oplysninger:
- Knive er omfatett af våbenlovens § 4 stk. 1.
- Det er forbudt at bære kniv offentlige steder (også selv om kniven befinder sig i en taske). Dog er spejdere undtaget, når man færdes til og fra møder samt under spejderaktiviteter. (Dvs. at man har det, der i lovteksten kaldes anerkendelsesværdigt formål med at bære kniv.
- Forbuddet gælder ligeledes ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
- Det er kun tilladt for spejdere at bære og bruge knive, hvor knivbladet er max 12 cm.
- Uanset knivbladets størrelse er følgende knive forbudt i alle tilfælde: Knive med tværstillet greb, springknive, faldknive, enhåndsbetjent foldekniv, foldekniv med todelt skæfte og kasteknive.
Tag ingen omveje til og fra spejder, når du bærer kniv eller har den i tasken eller i bilen. Ikke noget med at købe madpakke, cola, slik eller andet på vej til/fra spejderarrangement.
Er du i tvivl så lad kniven blive hjemme eller spørg Politiet eller www.politi.dk – læs mere om …knive.
OBS!!! Der er nu ændret i lovgivningen, så det bliver lettere for spejdere at gå med kniv. (opdateret 05. jan. 2010)
“Spejdere, fiskere, håndværkere og andre får nu lov til at gøre, som de altid har gjort uden at få en bøde eller blive sendt i fængsel. (…) Fiskere, håndværkere og spejdere må godt lovligt »gøre ophold« undervejs med deres knive, »hvis dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt«, hedder det.” Skriver politiken d. 23. juni 2010.
Vi skal stadig tænke os om som spejdere, når vi går med kniv, men fængselsstraffen slipper vi nok for i denne omgang.