Kredsweekenden 2016

Kredsweekeden 2016 har netop været afholdt hos Tølløsespejderne. I år var rammen Harry Potter løb, hvor Dumbeldores efterfølger Headmaster Felix på Hogwarts (skolen for troldmandsskab og heksekunst) bød de nye elever velkommen.
Her efter skulle de tre kollegier, Gryffendor, Huffelpuff og Rwenclaw finde tryllestave, lave troldmandskapper og et fælles våbenskjoldsflag. Men midt i den hyggelige stemning på Hogwarts kommer Voldemort pludselig forbi. Og unden at de nye elever på Hogwarts kan nå at gøre noget ved det, har han forhekset en lærer på skolen. Spejder-eleverne må derfor hjælpe Headmaster Felix med at finde ingredienser til at lave en eleksir, som kan få læreren genoplivet.
Dagen gik med et væld af forskellige opgaver, der skulle løses i fællesskab for at få fat i de rette ingredienser. Der blev fx samlet både enhjørningehorn og moseblomster mm.
Til sidst, da alle ingredienserne var fundet, kunne spejderne og Felix sammen lave den rette drik, som kunne redde læreren, men de lærte også en fælles besværgelse, der kunne afvæbne Voldemort for evigt.